For en del år siden var jeg lægdommer ved Ballerup ret, men har så i en periode holdt fri omkring dømmeriet.

Nu må vi se, hvad der kommer af spænende sager – måske er de lidt mere “kvalificerede” end mange af sagerne i byretten var.

Det hele startede i marts måned, hvor Lone gerne ville har en smartphone i stedet for den klassiske mobiltelefon, som hun havde.

Jeg gik ned i den lokale Sonofon/Telenor butik, hvor jeg bad den rare mand om at foreslå mig en telefon til brug for Internet, surfing, navigation etc. Jeg fik præsenteret et par forskellige modeller, hvor jeg valgte den ene. Ved samme lejlighed bad jeg manden om at tjekke om mit nuværende abonnement var godt nok til den nye brug, eller om det skulle justeres. Han sagde, at det var helt fint og ville fortsat passe – godt også til det nye udvidede brug.

Da jeg kom hjem var der et eller andet, der fik mig til at gå ind på deres hjemmeside for at tjekke priserne på forbruget, men jeg kunne ikke finde ud af, hvad mit abonnement kostede i datatrafik. Derfor ringede jeg til deres kundeservice og fik at vide, at datatrafik kostede – hold lige fast her – kr. 10,- pr MB – ja, der står MEGABYTES – og ikke giga…..

Lidt hovedregning afslører, at et forbrug det første kvartal sagtens kunne havne på 3-4 GB – svarende til kr. 30.000,- til kr. 40.000,-.

Jeg blev så knaldhamrende rasende, at jeg fløj tilbage til butikken og fik pengene retur for telefonen – for nu var jeg færdig med Telenor.

Meeeen historien stopper ikke her – nej det viser sig at dilletanterne hos Telenor har _meget_ mere i ærmerne.

For det første blev jeg faktureret kr. 100,- for et gebyr på en ny telefon, som jeg jo havde returneret. Da jeg ringede til dem sagde blondinen at der var tal om en fejl, som de nok skulle rette.

For det andet fik jeg at vide af mit nye teleselskab, at mit abonnement først kunne flyttes 17/9-2012 – altså mere end 14 måneder efter anmodningen. Igen måtte jeg ringe til blondinen hos Telenor som fortalte, at jeg i 2009 havde skrevet under på en aftale, som løber i 36 måneder. Så bad jeg hende om lige at finde det dokument, der bar min underskrift på en sådan aftale, men det kunne hun ikke, så der var nok tale om en fejl – ja det tror jeg nok lige…..

Nu tror du så at historien ender, men nej – de fortsætter med at brillere med deres inkompetence, idet de så meddeler mig, at jeg er bundet af mit abonnement i 3 måneder… Igen måtte jeg belære dem om, at tingene ikke hang sådan sammen, idet jeg vil kunne opsige og flytte mit abonnement med en måneds varsel. Det mente de dog ikke og ville fastholde de tre måneder, hvorefter jeg bad dem om lige at bekræfte det overfor mig på skrift, idet jeg skulle bruge det i den kommende sag mod dem.

Nu ville blondinen så alligevel godt have lov til at tjekke det endnu en gang og så ringe tilbage til mig, hvilket hun fik lov til.

Nogle timer efter var der så en manager, der ringede til mig og fortalte, at der ikke var nogen vej uden om de tre måneder, hvor efter jeg bad manageren om at sende mig det på skrift, hvor efter hun godt ville have lov til at tjekke det op en ekstra gang.

Déjà vu - var det første begreb, der faldt mig ind…..

Nå, men efter noget tid er der en ny, der ringer til mig og fortæller, at der altså er tre måneders opsigelse på et erhvervs abonnement og det kunne de altså ikke lave om på. Så måtte jeg lige fortælle blondine nummer 4, at det ikke var et erhvervs-abonnement jeg havde, men et abonnement tegnet som privatperson. Så blev der lidt stille i telefonen, hvorefter blondinen fastholdt, at jeg havde et erhvervs-abonnement. Da jeg så spurgte hede, hvilket CVR-nummer, der stod på den indgåede aftale blev der igen lidt stille i røret – jeg tror nok mest, at det var fordi hun ikke vidste, hvad et CVR-nummer var for en størrelse.

Nu var jeg ved at være lidt træt, hvorfor jeg bad Blond #4 om at sende mig en kopi af samtlige aftaler, som vi havde indgået – det ville hun da gerne, men kunne ikke lige se dem i arkivet, så hun ville vende tilbage til mig.

En times tid senere ringer telefonen og det er fra Telenor, som meddeler, at de slet ikke har en aftale på vores engagement liggende, hvorfor de ville lade abonnementet ophøre med en måneds varsel…..

Flot – flot – flot Telenor – jeg glæder mig usigeligt til at slippe af med dem, som nemt kunne havde kostet mig et 5-cifret kronebeløb og et abonnements-bondefangeri i 14 måneder, hvis jeg ikke havde været oppe på dupperne.

Jeg håber dog, at de ringer igen for at spørge mig, hvorfor jeg har opsagt mit abonnement – så får de bare linket til dette blogindlæg.

Nå men by-by Sonofon – du var sgu et dejligt bekendtskab i dine unge dage, men jeg må erkende, at mine tårer er i pulverform her, hvor vi skal til at tage afsked med hinanden.

Idéen var Lones og jeg skulle bare med som ”det tynde øl” – hvem gider Wien en intetsigende storby lidt syd øst på ? Jeg tænkte på alle de andre storbyer, som er super dejlige at besøge – hos os har vi en Europa top 5, hvor jeg da gerne ville gense:

• London
• Berlin
• Rom
• Prag
• Lissabon

Nu havde Lone været snu og havde bestilt overnatninger på et hotel, der havde en masse stjerner, der lå centralt og ikke mindst – havde en gratis minibar på værelset, som blev flydt op hele tiden… Så var det at jeg tænkte at jeg jo bare kunne blive på værelset og underholde mig med minibaren, mens Lone kunne kigge på denne ukendte by.

Så snart vi landede i lufthavnen kunne jeg mærke, at det vist var en udmærket by, men man skal ikke lade sig påvirke af sådanne optimistiske indfald, men holde stand og være på vagt overfor alle de positive ting, der kunne komme i vejen.

Fra lufthavnen tog vi CAT – et hurtigtog mellem lufthavnen og Wiens centrum – efter tre kvarter var vi på en central undergrundsstation, hvor vi købte et dags-klippekort og efter yderligere et kvarters togtur stod vi i hotellets reception og tjekkede ind.

Hotel for en uge og flybilletter havde kostet under kr. 6.000,- så vi havde ikke forventet os det helt store… men det var det. Super lækkert værelse – meget stort med walk-in closet, det føromtalte gratis minibar kæmpe badeværelse og separat toilet.

Minibaren indeholdt dog kun to øl en cola, en anden sodavand af lokal karakter samt en flaske vand. Lige vand på min mølle – fri minibar min bare rø…. To øl holder jo ikke til andet end den tid man bruger på at pakke ud.

Nå, men efter at have tømt det meste af minibaren tog vi fra hotellet for at opleve byen. Ned i den irriterende velfungerende Metro og efter nogle minutter var vi havnet i et område foran rådhuset, hvor der var vildt gang i den. Der var filmfestival og der var 100-vis af boder, der serverede mad vin og øl. Nu hvor minibaren alligevel var tømt kunne vi lige så godt smage på de lokale sager.

For øvrigt skal jeg nævne, at vejrudsigten havde lovet skyet vejr, regnbyger og småkoldt, men i byen var der strålende sol tørvejr og en dejlig temperatur på ca. 25 grader.  Så også her var der grund til sure miner – jeg havde glædet mig til regnvejr og så var der sol !!!

Da vi kom tilbage til hotellet var minibaren blevet fyldt op – nu var den proppet med flere slags øl, spiritus af forskellig art samt vand og snacks i et bredt udvalg. Nu var det for alvor svært at bevare al den pessimisme, som jeg havde medbragt hjemmefra.

Da vi vågnede om morgenen gik vi ned for at få morgenmad – vi var lidt usikre på om der i værelsesprisen var inkluderet morgenmad, så jeg spurgte lige i receptionen. Nix – der var ikke morgenmad med, men det kunne vi bare købe i restauranten til den nette sum af €26 pr. person. Vi valgte i stedet at spise ude og fandt en udendørs restaurant, hvor vi fik de bedste kopper kaffe vi nogensinde havde fået – nogle friskbagte semler og andre lækre småting.

Her på denne dejlige morgen, hvor solen skinnede og kaffen var i top valgte jeg at sænke paraderne og overgive mig helt til denne skønne by.

Efter en Mozart / Strauss koncert på orangeriet på Schönbrunn var vi solgt til stanglakrids. Stemning, musik og iscenesættelse slog benene væk under os – vi var så meget medtaget, at vi den følgende dag også brugte et par kilo kroner på endnu en klassisk koncert – denne gang i den gyldne sal på Musikverein – der, hvor nytårskoncerterne afholdes.

Den gamle historiske by, den rare lokalbefolkning og den velfungerende infrastruktur kan ikke andet en bjergtage dem, der gæster byen.

Den imponerende Stephansdom – en  mastodont af en kirke, der ligger lige midt i den gamle bydel er et besøg værd

Hundertwasser huset er meget specielt og den Gaudi-inspirerede byggestil er noget anderledes end det vi plejer at se.

Schloss Belvedere og den skønne Barokhave er et besøg værd hvis man starter i det øvre Belvedere og slutter i det nedre og går til venstre når man kommer ud – så ligger der et super hyggeligt bryggeri, hvor man både kan få lidt at drikke og lidt at spise. Jeg var ikke så tørstig, så jeg fik kun noget at spise…

De serverede en speciel kold humlesuppe – lavet på spiret byg og hvede, vand, gær og lidt humle – den smagte forrygende. Den blev serveret uden ske, så jeg måtte indtage den direkte fra den lidt mærkelige suppetallerken, som den blev præsenteret i.

Ved den gamle bys centrum oplevede vi et militærorkester, der spillede en masse march-musik – meget stemningsfuldt – og så kunne man købe fadøl lige ved siden af

For vores vedkommende røg Wien op i top 5 over de bedste Europæiske storbyer – vi er nok enige om, at den ligger på en andenplads – kun overhalet af Rom….

Wien får vores bedste anbefalinger. Vi fik desværre ikke smagt en ægte Weinerschnitzel – så det kan ikke vare længe før vi skal besøge denne vidunderlige by igen.

Avisen New York Times bad fotografer over hele verdenen om at tage et billede på nøjagtig samme tid. Billederne skulle så blive til en fotocollage på deres hjemmeside.

Jeg tænkte grundigt over opgaven og besluttede mig for at deltage i løjerne.

Billedet skulle tages Søndag, den 2 maj 2010 præcis kl. 15:00 (UTC) – et par timer før tog jeg ind på Rådhuspladsen i København – gik rundt og fandt det helt rigtige motiv, hvor bla. det digitale ur på hjørnet ved Strøget var med – ideen var således at billedet skulle tages, så der ville stå kl. 21:00:00 i displayet på uret.

En grundig forberedelse er vigtig, så jeg brugte ½ times tid på prøveskud og justeringer – og da tiden var inde fik jeg det perfekte billede i kassen.

Glad var jeg naturligvis når der nu var lagt så meget energi i opgaven – jeg drønede hjem smed billedet gennem min RAW-converter for at få de “fremkaldt” i den rigtige størrelse og i det rigtige format, hvorefter det blev uploadet til New York Times.

Tilfreds med at have medvirket til at fastfryse tiden i 1/500 sekund sad, jeg og kiggede lidt på øvelsen / opgavebeskrivelsen – og så var det, at det gik op for mig, at 15:00 UTC ikke er kl. 21:00 dansk tid, men kl. 17:00 dansk tid.

Mit billede var således 4 timer for gammelt og blev naturligvis ikke en del af collagen i New York Times.

Hvor dum kan man være – Per er næsten 50 år, men kan endnu ikke klokken

I ren raseri slettede jeg samtlige billeder fra sessionen, så jeg kan ikke en gang vise resultatet her.

Meeeeen, så var det jo lige at jeg nogle måneder senere skulle have revanche. En af de mest kendte og respekterede fotografer i verden “Scott Kelby” havde arrangeret endnu et “World Wide Photo Walk” arrangement. Her går fotografer også rundt i verden og skyder billeder den samme dag. Hver fotograf indsender så et billede, der deltager i en regional og international konkurrence.

Jeg deltog naturligvis i arrangementet, der løb af stablen 24. juli 2010.

Den eneste lille detalje var dog, at jeg efterfølgende glemte at indsende mit billede inden deadline – så her smuttede den også.

Hvor dum kan man være – Per er næsten 50 år, men kan endnu ikke klokken

Næste projekt er Københavns FotoMarathon den 28. og 29. august 2010 – en 24 timers fotokonkurrence. Det ender nok med, at jeg kommer 4 minutter for sent i mål – eller som sidste år må give op kl. 03:00 om natten.

Frederiksberg Slot bliver dagligt brugt af Forsvaret i forbindelse med deres officersuddannelse, men nogle få dage blev det brugt til noget helt andet.

Det hele startede med, at vi ankom til slotsgården og blev budt velkommen af stedets kammertjener, som fortalte os, hvad der var i vente. Så begyndte operasangerne at synge inde fra slottet og ud i gården – en utrolig lyd og en klar følelse af, at noget rigtig godt var i vente.

Vi blev ført ind i slotskirken, hvor det første parti blev sunget – så videre til “grevindens gemakker”, så til den store fest for til sidst at slutte af med et brag af en finale i soveværelset, hvor Verdis “Libiamo ne’lieti calici” fra : La traviata fik de små hår til at rejse sig i nakken.

Dem der kender mig ved, at en af de evner fruherre ikke har udstyret mig er danse-evnen. Jeg var få centimeter fra at blive budt op til dans af en Mezzosopran under finalenummeret, men heldigvis var det sidemanden, der fik fornøjelsen….

Der var partier fra Don Giovani, La traviata, Figaros Bryllup og Tosca – og har kun lovord at prise overfor dette arrangement – at være 10 cm. fra en sopran og en tenor for fuld udblæsning er ikke noget jeg oplever til hverdag – det var forrygende. Jeg er stadig lidt små-høj

Hvis I har mulighed for det, så skynd jer at få fat i billetter til de kommende arrangementer – jeg ved, at de optræder på Kronborg til september.

Vi er tre gamle kollegaer, der mødes et par gange om året – og sidste fredag var det ex. kollegaen Henrik, der skulle lægge hus til middag og underholdning. Efter noget godt vin, udsøgt grillmad og noget godt øl skulle der leges. Vi startede med dart, hvor jeg ikke fik modstand nok, så det stoppede vi hurtigt med.

Så gik vi over til Bob – en sand klassiker – der blev linet op med spilleplade, grønne og røde brikker, kartoffelmel med mere. Hvis det ikke var fordi de to andre opdagede, at jeg snød ville jeg helt sikkert også have vundet den diciplin.

Efter lidt mere godt øl fra Nørrebro Bryghus  trak Henrik jokeren ud af ærmet – Bopit – et “apparat”, som han hentede på børnenes værelse – og som jeg aldrig havde set før:

Legetøj for børn (og andre primitive skabninger)

Henrik er ansat hos Microsoft – og i forhold til det han arbejder med til dagligt er Bobit et stykke højteknologisk elektronik – for os andre er der tale om en irriterende lille satan, der får os til at blive desparate over ikke at kunne udføre simple handlinger….

Enheden har 5 “håndtag;

• Flick IT – som man skal skubbe til
• Twist It – som man skal skrue på
• Pull It! – som man skal hive i
• Spin It! – som man skal dreje på
• Bob It! – som man skal trykke på

Spillet går i al sin enkelthed ud på, at man holder “rattet” i hånden og når spillet starter siger den, hvad man skal gøre. Man kender ikke rækkefølgen og man har ret kort tid fra kommandoen er sagt til den skal være udført.

Ud over at være super sjovt og vanedannende er det særdeles svært. Man irriteres over, at hjernen ikke bare kan sende signalet ud, så man gør hvad der bliver sagt.

Nå, men efter fredagens udfordringer – og efter jeg havde drømt om Bopit om natten, måtte jeg erkende, at jeg var blevet afhængig og måtte eje et sådan apparat. Efter at have ligget i sovepose foran BR legetøj natten mellem søndag og mandag var mine forventningerv store, da forretningen åbnede kl. 9:30. Jeg sprang ind og bad om at få en Bopit – så var det lige at ekspedienten så mærkelig ud. Hun vidste ikke, hvad jeg talte om – da hun var ret ung og elev måtte jeg bede hende om at hente en kollega, så vi kunne komme videre.

Det viste sig, at kollegaen, der var en ældre dame, der havde været i branchen i mange år heller ikke kendte Bopit, så begyndte panikken at sprede sig. I et kort øjeblik kunne jeg godt fårstå dem, der hærgede Nettoforretningen og personalet på Nørrebro….

Meeen – jeg lod mig ikke sådan bare slå ud – jeg hoppede ind i bilen og kørte da til Toys´R´us – legetøjets Bilka. Efter 10 minutters søgen uden resultat tog jeg fat i en medarbejder i forretningen og spurgte, hvor de havde gemt deres Bobit´s. Da han så lige så uforstående ud, som de to i BR overvejede jeg blot og spørge om jeg så kunne købe et godt stykke reb, der kunne bære ca. 100 kg…. men jeg fattede mod og spurgte ham så om det var noget han kunne skaffe hjem. Efter et par tryk på skærmen sagde han, at de havde haft dem i en meget kort periode, men de var blevet ulovlige at sælge i Danmark – sikkert på grund af Phthalater.

Jeg ville ikke give op – og da jeg kom hjem fløj jeg på nettet og stor var min glæde da jeg fandt en i England. Den blev fluks bestilt og jeg har siddet og ventet ved postkassen siden. Her til morgen kom det rare postbud med en pakke til mig fra England. Den er pakket ud, batterierne er monteret og jeg er i syvende himmel.

Om få øjeblikke skal vi ud til vores venner Jan & Vibse i Valby – og Bopit skal med, det er der ingen tvivl om – man lader ikke et stykke adoptiv-legetøj, der lige er landet fra England i et fremmed land være alene hjemme.

Den berømte strandpromenade

Det et trist at måtte erkende, at endnu en af mine ynglings-aversioner er ved at komme til skamme.

Jeg har en håndfuld “ting” som jeg elsker at hade;

• Frankrig / franskmænd
• Jazzmusik
• Apple
• Gedeost

For et års tid siden havnede vi – ved et tilfælde i Marseilles og vi var faktisk enige i, at der var rart og at franskmænd var nogle rare mennesker. Vi var dog også enige i, at det måtte være en fejl – og et tilfælde, at lige ramte et tidspunkt, hvor de tilfældigvis opførte sig pænt.

Nu sidder vi i Nice og har haft en forrygende dag, med god mad, en masse rare mennesker, en skøn by i et skønt land. Det er ikke fordi vi er ved at blive frankofile, men vi er absolut begejstrede for landet og stedet, og mine fordomme må ryge en tur i skraldespanden sammen med opera, klassisk musik, ballet, Poul Dissing, Blå ost og Sherry, som også en gang var på hade-listen, men nu er ved at udvikle sig til en passion.

Når man nu kigger ærligt tilbage finder man ud af, at de ting, som man startede med at hade, men efterfølgende kom til at holde af er åbenlyse kandidater til at blive passioner.

Eksempler som rødvin, oliven og blå ost, hvor man ved de første mange møder ikke kunne fordrage smagen, men efter lidt træning kom til at holde mere og mere af det kan sagtens sammenlignes med elementer på hade-listen.

Nu er Frankrig / franskmænd altså også på vej ud og – lidt ærgerligt, men det er der ikke noget at gøre ved.

Den dag jeg begynder at synes om jazzmusik og gedeost så synes jeg dog ikke det er sjovt længere – disse aversioner vil jeg altså gerne have lov til at bibeholde – please…..

Dagens besøg på Chagallmuseet og nu her, hvor jeg sidder og skriver på bloggen på hotellets balkon med udsigt over Middelhavet og forventningerne til aftenens kulinariske oplevelser må resultere i en uforbeholden undskyldning til Frankrig og franskmænd.

I respekt for landet og deres indbyggere viser jeg hermed et par billeder fra dette skønne sted

Markedet ved den gamle bydel

Tomater i sjove faconer

Lokalt middel mod dehydrering

Den russiske kirke - desværre spejlvendt

Et spændende museum, men ikke lige billeder til min stue

Apple Gestapoen er ikke noget for mig

Nu, hvor Android rykker helt vildt – og Apple stadig bakser med at få implementeret multitasking i deres OS, så trækker det mig længere og længere væk fra frugtkurven.

Så lige en bette video om nyhederne i Froyo – Android 2.2 – guf guf må man sige.  Alene  “Cloud-to-Device-messaging” ser ud til at være alle pengene værd,
men også HTML5, Flash og offline flash-indhold er spændende features.

.

Jeg tror og håber, at dette var dødsstødet til mine iPhone-tanker…..
måske lige ind til den nye iPhone kommer på markedet…

.

Gå nu væk iPhone – forsvind fra mine tanker, så jeg i fred og ro kan 
fortsætte med at være Apple anti-fanboy

Til fotomarathon 2009 oplevede jeg, at jeg efter 12 timer løb fuldstændigt tør for kreativ energi. Det var umuligt for mig, at få de stillede opgaver omsat i et brugbart billede. Der er ingen tvivl om, at jeg havde undervurderet konukrrencens niveau og burde have været i træningslejr.

Maja og jeg har i år valgt, at træne op til dett års marathon og har været ude første gang, hvor vi skød billeder til nogle bundne opgaver, som vi ikke kendte på forhånd.

Det er fortsat svært, men jeg kan godt mærke, at der er en sammenhæng mellem træning og hvordan man anbriber opgaven. Jeg håber derfor på, at jeg til konkurrencen i år bliver i stand til at performe lidt bedre end sidste år….

Herunder er 2 x 7 billeder fra træningslejeren i forrige uge

1) Singleliv (Strøget – København / Per):

1) Singleliv (Strøget – København / Maja):

2) Blomstring (Botanisk have / Per) :

2) Blomstring (Botanisk have / Maja) :  

3) Hastværk (Bakken – Klampenborg / Per):

3) Hastværk (Bakken – Klampenborg / Maja):

.

4) Om 20 år (Bakken – Klampenborg /Per):

.

4) Om 20 år (Bakken – Klampenborg / Maja):

5) Tænk hvis…. (Bakken – Klampenborg / Bakken – Per):

5) Tænk hvis…. (Bakken – Klampenborg / Bakken – Maja):

6) Fra tanke til handling (Bakken – Klampenborg / Per):

6) Fra tanke til handling (Glostrup Hospital / Maja):

7) Nydelse (Hjemme i Værløse / Per):

7) Nydelse (Hjemme i Rødovre / Maja):

For et års tid siden var jeg i det kreative hjørne og opfandt en stribe Thomas Hartmmann-agtige spørgsmål – dem får i lige her

• Hvis man skal vurdere en models korpus – skal man så benytte en krop-faktor ?
• Dybdeskarphed – er det kun noget man skal bruge på et undervandskamera ? 
• Børn, der er meget fotogene, er det Lense Babies ?
• Autofokus, kan man bruge det til andet end at fotografere biler ?
• Et kameras opløsning, er det noget man kan drikkes ?
• Unsharp Mask – er det kun relevant til karnevals-fotografering ?
• Hvis man skal fotografere på Antarktis – kan man så bruge et pol-filter ?
• Hvis man skal låse kælderdøren op, skal man så benytte en low-key?
• Et flash-kort er det en slags vejviser for blottere ? 
• En fjernudløser – har det noget med telefonsex at gøre ?
• Soft boks – er det når man ikke slår sin modstander for alvor?
• Beauty Disc, er det noget skønhedsdronninger spiser af ?
• Hvis man skifter fra et 50D til et 5D er 1,6 så en slags X-factor?
• En Flügger forretning, er det er slags farverum ?
• En selvudløser er det en der ona…. nej den var ikke stueren her?
• ISO værdi er det det samme som aktiekursen på en gammel supermarkedskæde ?
• Hvis man skal fotografere en telefon er det så bedst med en ring-flash ?
• Til vinterfotografering er det vel bedst at bruge et objektiv med IS ?
• Et offer for kvindehandel må vel være en slaveudløser ?
• En kort lukketid, er det det samme som når fotoforretningen holder længe åbent?
• Er der risiko for højlys, hvis man fotograferer lygtepæle?
• Hvis man fotograferer en pilsner, er man så Hof-fotograf?
• Hvis man er fotograf hos Københavns Brandvæsen, er der så større risiko for udbrændte billeder?
• Er det godt med slow synk, hvis man har ondt i halsen?
• Hvis man anmelder Tamron og Sigma skal man så være objektiv?
• Ansætter militæret stadig kanonfotografer?
• Bør reklamefotografen lave kontaktkopier, hvis han skal arbejde for LK?
• Hvis man er model hos Kims – er man så en billedchip?
• Hvis man skal fotografere en stærk syre, bør man så være bange for kameraets opløsning?