Da vi var i USA fik jeg noget infektion i min ene fod, som jeg dog valgte at ignorere – det skulle ikke ødelægge ferien. Jeg har mistanke om, at infektionen kan stamme fra den jacuzzi, der var på hotelværelset i Las Vegas 🙁
Nå, men efter vi er kommet hjem er det bare blevet værre og værre og lægen har sat mig på en 10 dages penicillinkur, der ikke skulle være til at spøge med. Tirsdag havde jeg så mange smerter, som jeg aldrig har haft før. Jeg flæbede som et lille barn og havde mest lyst til at få sat benet af. Tortur og børnefødsler er vand ved siden af de smerter jeg havde tirsdag.
Onsdag gjorde stadig hammer ondt, men ikke så slemt som tirsdag. I dag Torsdag tog jeg så på arbejde – d.v.s. Lone kørte mig iført sutsko og krykker og det gik nogenlunde. Her til aften er det dog begyndt at gøre rigtig nas igen.
Hvis jeg kan opnå lidt medlidenhed vil det være fint – måske hjælper det endda 🙂
Herunder er en lille gættekonkurrence, det går bare ud på, at gætte, hvilken fod, der gør ondt:
Det, der sætter tingene lidt i perspektiv er, at en skide fod, der gør ondt kan fylde rigtig meget, men da Lone i dag blev ringet op og fik at vide, at hendes kusine på 45 år netop er død efter en blodprop i hjertet mens hun var på ferie – ja så er det jo en forsvindende og latterlig bagatel, at have ondt i foden – og jeg e flov over, at en bagatel som det, har fyldt så meget.
Lotte, som kusinen hed/hedder – jeg ved ikke lige, hvad man siger her – blev ramt af et hjertesvigt under et ferieophold på Tenerife sammen med sin mand. Blev fjøjet til Danmark i ambulancefly og kom på Skejby, hvor hun lå nogle dage før de så slukkede for respiratoren – der var intet at redde.
Jeg vil gerne frabede os mere sygdom, død og ulykke i familien og vennekredsen – jeg mener, at vi har taget vores tørn over de sidste par år.
Vi sender medfølende tanker – specielt til hendes mand, hendes storebror og hendes forældre.
Ære være Lottes minde.