Jeg har i tidligere indlæg skrevet lidt om mine fordomme omkring Frankrig, franskmænd og frankofili i almindelighed. For at være sikker på at tingenes tilstand bliver dokumenteret på behørig vis valgte vi at holde den ene halvdel af vores “sommer”ferie i Paris. Vi plejer at dele vores ferie op i en forårs-tur og en efterårs-tur. Herved undgår vi de mest turistede tidspunkter og priserne er jo en anelse anderledes når man er uden for sæsonen. Vi tog afsted den 30. marts og var der en god uges tid. Ingen af os havde været i den franske hovedstad før, så der var jo masser af muligheder for at finde ting, steder og oplevelser, der kunne dokumentere at byen – og ikke mindst landet er noget opreklameret bras.
For at få det mest autentiske indtryk valgte vi at rejse med Air France – mærkværdig vis var flyveren, hverken forsinket eller overbooket – og servicen var helt i top.
Allerede da vi landede i Charles de Gaulle lufthavnen kunne jeg mærke, at der var noget helt galt. Alt fungerede perfekt og de indfødte var rare og venlige uden antydning af fransk arrogance. Vi fandt en billetautomat (der kommunikerede med os på engelsk) og købte billetter til et lufthavnstog ind til centrum. Derfra købte vi et Metrokort, der virkede en uges tid og tog så futteren til “vores” station – Saint-Germain-des-Prés. En lille gåtur på 10 minutter og så var vi på vores lille bitte hotel i latinerkvarteret. Vores værelse var på 2. sal og der var ikke en elevator – årsagen var nok, at en sådan anretning ville tage 40% af pladsen på det mikroskopiske hotel. Værelset var så lille, at man skulle ud på gangen, hvis man ville skifte mening, der var gulvtæpper på gulvet, på væggene og i loftet. Et par brugte dametrusser på radiatoren fra de forrige gæster bevidnede om det høje niveau i den daglige rengøring. Men på trods af den trange plads og den lidt lurvede standard var det faktisk et super hyggeligt sted – og så er der tre vigtige forhold, som havde særdeles stor betydning: location, location og location. Vi skulle bo lige i smørhullet i det dejlige og stemningsfulde latinerkvarter.
Efter at have pakket ud besluttede vi at gå ned på cafeen på det nærmeste hjørne for at få lidt at drikke. Det blev til en rigtig god fadøl til mig og en Cola og en G&T til Lone. Lige godt kr. 300,- for dette varslede om det hysteriske prisniveau, som vi kom til at stifte rigeligt bekendtskab med på hele turen.
Vi har en tradition når vi kommer til en ny storby – og det går ud på, at vi den første dag springer på en dobbeltdækker turistbus og tager den store rundtur i ro og mag og noterer os, hvad vi skal se nærmere på under opholdet. Det skal dog siges, at Love var særdeles forberedt og havde hjemmefra printet det meste af Google ud, som omhandlede Paris, så vi var på ingen måde uforberedte.
Fordelen ved at rejse syd på i april måned er, at man kommer til at opleve foråret to gange – da vi var af sted var der ved at være grønne blade på træerne og der var en masse blomstrende træer, der bebudede, at foråret allerede havde holdt sit indtog.
Et smut på et af de lokale markeder blev kombineret med lidt kaffedrikning på en lille gågade, hvor en lokal kunstskole havde en opvisning af installationer og performance af forskellig art. Ingen tvivl om at det oser af fransk stemning i Frankrig – det kom faktisk lidt bag på os 😉
I de fleste storbyer er der efterhånden et eller flere steder, hvor hængelåse bliver brugt som symbol på parforhold. De findes i NYC, i Krakow, på Bryggebroen i København og naturligvis også i kærlighedens by Paris. På træbroen “Pont des Arts” over Sienen hænger der tusindvis af hængelåse mange med navne på. Ideen er at hver person i parforholdet har en nøgle til låsen og på den måde er herre over låsens – og parforholdets – skæbne. Enkelte har også valgt hængelåse med en kode frem for en nøgle – og det er jo også en økonomisk fordel, hvis man skifter sin partner ud med jævne mellemrum.
En tur til Monmatre blev det naturligvis også til – en dejlig stemning og udsigt på den store trappe foran Sacré Coeur må man ikke snyde sig selv for. Lige rundt om hjørnet er der et stykke iscenesat fransk Boheme-idyl på Place du Teatre. Jo det er jo en turistfælde og jo det er iscenesat, men det er dæleme også hyggeligt og særdeles stemningsfuldt. Vi undlod at drikke kaffe på pladsen – jeg vurderede at de penge ville være bedre brugt på udbetalingen til en ny bil ….
Den følgende dag tog vi lidt rundt på må og få – og pludselig var vi havnet ved Pariseroperaen, som også stod på vores liste over steder vi gerne ville besøge. Hvad vi ikke vidste var, at dette besøg nok blev rejsens absolutte højdepunkt. De fleste, der kender os ved, at vi har en passion for musicals og Phantom of the Opera er den, der rangerer højest. Vi forsøger at opsøge den når vi er ude og rejse og har ind til videre set den i San Fransisco, London et par gange, på Broadway i New York, I Las Vegas og i København en del gange. Desværre gik den ikke i Paris, men i stedet fik vi så den ægte vare. Pariseroperaen er som bekendt omdrejningspunktet for stykket og vi blev fuldstændigt overrumpelede over lige pludselig at stå midt inde i scenen til denne skønne musical. Det hele var der – lysestagerne, trappen, lysekronen, teatersalen og naturligvis også fantomets loge nummer 5.
Til alle, der har været i Paris og ikke har set Operaen og til alle, der ikke har været i Paris samt til alle, der har været i Paris og har set Operaen…. Besøg den (igen) det er en stor oplevelse uanset om man er til Phantom eller ej.
Vi boede ca. 20 minutters gang fra Louvre og så var det lo oplagt at tage der hen en nat for at skyde lidt billeder. Jeg tog afsted ret sent for at undgå for mange mennesker og det lykkedes sådan set – lige på nær alle de andre foto-nørder, der rendte rundt med deres stativer og rygsække pakket med gear i forskellige niveauer. Der er ikke tvivl om at man får respekt blandt de øvrige når man kan præstere noget tungt grej 🙂
Desværre var jeg lidt idé-forladt den pågældende nat, så det blev mest til traditionelle natbilleder.
Den følgende dag stod på Triumfbue lidt Eiffeltårn fra den anden side og så droppede vi Louvre, idet der var en kø på flere km. I stedet valgte vi og stå i en anden kø i en rum tid – for at se Sainte Chapelle. Jow Jow en flot kirke med en fantastisk mosaik, meeeen den var nok ikke den lange ventetid værd. Mosaikken var under restaurering, så der var stilladser på hele den ene side – det var lidt trist og jeg måtte efterfølgende bruge lidt tid i Photoshop for at få fjernet det skide stillads. Efter Sainte Chapelle gik vi mod Notre Dame – det var også en kææmpe kø, men til forskel far der et godt flow her – jeg tror ikke at vi var i kø mere end et kvarters tid og så var vi inde i denne fantastiske katedral. Et “must see” det er der ingen tvivl om.
Efter en laaaang dag med mange km. i benene gad vi ikke at gå ud for at spise. I stedet drønede vi ned og købte nogle franske delikatesser i form af lidt pølse, ost, bagettes og naturligvis en flaske Côtes Du Rohne, som smager fortrinligt af et tandglas fra hotellet.
Faktisk var dette måltid så fremragende, at vi valgte at gentage successen en af de andre dage.
En smutvej til Louvre….
Dagen forinden mødte vi en kæmpe kø foran indgangen til Louvre – vi ville gerne der ind og hilse på Mona, man orkede ikke at bruge ½ dag i en kø. Så jeg kom lige i tanke om, at jeg et eller andet sted havde set, at man kunne købe billetterne i Carafour og på den måde springe køen over. Lige ved siden af vores hotel lå en Carafour og jeg drønede der ned, men kunne ikke lige finde nogle billetter til Louvre der – så jeg hev fat i en sikkerhedsvagt i supermarkedet og spurgte ham. Nu er det sådan, at mine tre år med fransk i gymnasiet ikke lige blev brugt så fornuftigt, som de måske kunne – faktisk krævede det en STOR indsats fra mig at få løftet det fortjente 00 op til et 03 til min studentereksamen. Ham der sikkerhedsvagten var ikke så god til engelsk, men han var ivrig for at hjælpe, så han hev fat i en kunde i butikken som kunne snekke lidt engelsk og præsenterede mig for denne. Desværre vidste han ikke en meter omkring billetter til Louvre, så det hjalp ikke så meget. Så fandt sikkerhedsvagten en anden kunde, som både kunne engelsk og vidste noget om Louvre – da jeg spurgte ham om man lunne købe billetter her i supermarkedet kiggede han på mig som om jeg var en idiot og fortalte at man skulle købe billetter til Louvre …. på Louvre. (Jeg kunne næsten høre sarkasmen i hans stemme og jeg fornemmede at han havde mest lyst til at sige til mig, at man nok heller ikke kunne købe Pampers, opvaskemiddel eller tandtråd på Louvre).
Det var lidt småpinligt og jeg tror nok lige at fruen moppede mig og lå flad af grin over min dumhed…. Nu er jeg jo ikke sådan til at slå af pinden og jeg var sikker på, at jeg havde læst det et eller andet sted – og jow jow jeg fandt det skam også og det var korrekt nok – det var bare ikke i en almindelig Carafour, men i Carefour Outlet, at man kunne købe billetterne. Samme sted stod desuden, at billetterne også kunne købes FNAC, der er en kæmpe elektronikforretning, der bl.a. ligger i Forum des Halles, der er et kæmpe delvist underjordisk shoppingcenter, der absolut også er et besøg værd.
Så den næste dag tog vi Metroen til Les Halles et Châtelet og købte billetter til Louvre og sprang hele køen over. Det tog os mindre end to minutter at komme ind – og jeg vil tro, at der på det givne tidspunkt var adskillige timers ventetid i den almindelige kø for “pøblen”.
Alene den sparede ventetid i køen gjorde at jeg næsten glemte at jeg dagen forinden var totalt til grin i Carafour og var blevet moppet i middelsvær grad fra fruens side.
Louvre er jo fantastisk – vi valgte “bare” at tage den turistede tur i Grand Gallerie og ned og se pyramiderne, der møder hinanden. Næste gang vi kommer til Paris er jeg sikker på, at vi skal der ind igen og se noget mere.
Blog indlægget er ikke færdigskrevet ….