Byernes by

Jeg har i tidligere indlæg skrevet lidt om mine fordomme omkring Frankrig, franskmænd og frankofili i almindelighed. For at være sikker på at tingenes tilstand bliver dokumenteret på behørig vis valgte vi at holde den ene halvdel af vores “sommer”ferie i Paris. Vi plejer at dele vores ferie op i en forårs-tur og en efterårs-tur. Herved undgår vi de mest turistede tidspunkter og priserne er jo en anelse anderledes når man er uden for sæsonen. Vi tog afsted den 30. marts og var der en god uges tid. Ingen af os havde været i den franske hovedstad før, så der var jo masser af muligheder for at finde ting, steder og oplevelser, der kunne dokumentere at byen – og ikke mindst landet er noget opreklameret bras.

For at få det mest autentiske indtryk valgte vi at rejse med Air France – mærkværdig vis var flyveren, hverken forsinket eller overbooket – og servicen var helt i top.

Allerede da vi landede i Charles de Gaulle lufthavnen kunne jeg mærke, at der var noget helt galt. Alt fungerede perfekt og de indfødte var rare og venlige uden antydning af fransk arrogance. Vi fandt en billetautomat (der kommunikerede med os på engelsk) og købte billetter til et lufthavnstog ind til centrum. Derfra købte vi et Metrokort, der virkede en uges tid og tog så futteren til “vores” station – Saint-Germain-des-Prés. En lille gåtur på 10 minutter og så var vi på vores lille bitte hotel i latinerkvarteret. Vores værelse var på 2. sal og der var ikke en elevator – årsagen var nok, at en sådan anretning ville tage 40% af pladsen på det mikroskopiske hotel. Værelset var så lille, at man skulle ud på gangen, hvis man ville skifte mening, der var gulvtæpper på gulvet, på væggene og i loftet. Et par brugte dametrusser på radiatoren fra de forrige gæster bevidnede om det høje niveau i den daglige rengøring. Men på trods af den trange plads og den lidt lurvede standard var det faktisk et super hyggeligt sted – og så er der tre vigtige forhold, som havde særdeles stor betydning: location, location og location. Vi skulle bo lige i smørhullet i det dejlige og stemningsfulde latinerkvarter.

IMG_1789   IMG_1039

IMG_1792   Lille bitte værelse

Efter at have pakket ud besluttede vi at gå ned på cafeen på det nærmeste hjørne for at få lidt at drikke. Det blev til en rigtig god fadøl til mig og en Cola og en G&T til Lone. Lige godt kr. 300,- for dette varslede om det hysteriske prisniveau, som vi kom til at stifte rigeligt bekendtskab med på hele turen.

Vi har en tradition når vi kommer til en ny storby – og det går ud på, at vi den første dag springer på en dobbeltdækker turistbus og tager den store rundtur i ro og mag og noterer os, hvad vi skal se nærmere på under opholdet. Det skal dog siges, at Love var særdeles forberedt og havde hjemmefra printet det meste af Google ud, som omhandlede Paris, så vi var på ingen måde uforberedte.

Fordelen ved at rejse syd på i april måned er, at man kommer til at opleve foråret to gange – da vi var af sted var der ved at være grønne blade på træerne og der var en masse blomstrende træer, der bebudede, at foråret allerede havde holdt sit indtog.

 

IMG_1143   IMG_1152   IMG_1154

IMG_1163   IMG_1371    IMG_2069

 

Et smut på et af de lokale markeder blev kombineret med lidt kaffedrikning på en lille gågade, hvor en lokal kunstskole havde en opvisning af installationer og performance af forskellig art. Ingen tvivl om at det oser af fransk stemning i Frankrig – det kom faktisk lidt bag på os 😉

IMG_1127     IMG_1131

IMG_1136     IMG_1137

I de fleste storbyer er der efterhånden et eller flere steder, hvor hængelåse bliver brugt som symbol på parforhold. De findes i NYC, i Krakow, på Bryggebroen i København og naturligvis også i kærlighedens by Paris. På træbroen “Pont des Arts” over Sienen hænger der tusindvis af hængelåse mange med navne på. Ideen er at hver person i parforholdet har en nøgle til låsen og på den måde er herre over låsens – og parforholdets – skæbne. Enkelte har også valgt hængelåse med en kode frem for en nøgle – og det er jo også en økonomisk fordel, hvis man skifter sin partner ud med jævne mellemrum.

IMG_1273     IMG_1276     IMG_1280

IMG_1286     IMG_1291     IMG_1292

 

En tur til Monmatre blev det naturligvis også til – en dejlig stemning og udsigt på den store trappe foran Sacré Coeur må man ikke snyde sig selv for. Lige rundt om hjørnet er der et stykke iscenesat fransk Boheme-idyl på Place du Teatre. Jo det er jo en turistfælde og jo det er iscenesat, men det er dæleme også hyggeligt og særdeles stemningsfuldt. Vi undlod at drikke kaffe på pladsen – jeg vurderede at de penge ville være bedre brugt på udbetalingen til en ny bil ….

IMG_1328     IMG_1332     IMG_1334

IMG_1340     IMG_1377     IMG_1396

 

Den følgende dag tog vi lidt rundt på må og få – og pludselig var vi havnet ved Pariseroperaen, som også stod på vores liste over steder vi gerne ville besøge. Hvad vi ikke vidste var, at dette besøg nok blev rejsens absolutte højdepunkt. De fleste, der kender os ved, at vi har en passion for musicals og Phantom of the Opera er den, der rangerer højest. Vi forsøger at opsøge den når vi er ude og rejse og har ind til videre set den i San Fransisco, London et par gange, på Broadway i New York, I Las Vegas og i København en del gange. Desværre gik den ikke i Paris, men i stedet fik vi så den ægte vare. Pariseroperaen er som bekendt omdrejningspunktet for stykket og vi blev fuldstændigt overrumpelede over lige pludselig at stå midt inde i scenen til denne skønne musical. Det hele var der – lysestagerne, trappen, lysekronen, teatersalen og naturligvis også fantomets loge nummer 5.

Til alle, der har været i Paris og ikke har set Operaen og til alle, der ikke har været i Paris samt til alle, der har været i Paris og har set Operaen…. Besøg den (igen) det er en stor oplevelse uanset om man er til Phantom eller ej.

 

IMG_1405     IMG_1411     IMG_1422

IMG_1430     phantom-of-the-opera-poster     IMG_1439

IMG_1459     IMG_1471     IMG_1474

 

Vi boede ca. 20 minutters gang fra Louvre og så var det lo oplagt at tage der hen en nat for at skyde lidt billeder. Jeg tog afsted ret sent for at undgå for mange mennesker og det lykkedes sådan set – lige på nær alle de andre foto-nørder, der rendte rundt med deres stativer og rygsække pakket med gear i forskellige niveauer. Der er ikke tvivl om at man får respekt blandt de øvrige når man kan præstere noget tungt grej 🙂

Desværre var jeg lidt idé-forladt den pågældende nat, så det blev mest til traditionelle natbilleder.

 

IMG_1499     IMG_1508     IMG_1510

IMG_1514     IMG_1533     IMG_1535

 

Den følgende dag stod på Triumfbue lidt Eiffeltårn fra den anden side og så droppede vi Louvre, idet der var en kø på flere km. I stedet valgte vi og stå i en anden kø i en rum tid – for at se Sainte Chapelle. Jow Jow en flot kirke med en fantastisk mosaik, meeeen den var nok ikke den lange ventetid værd. Mosaikken var under restaurering, så der var stilladser på hele den ene side – det var lidt trist og jeg måtte efterfølgende bruge lidt tid i Photoshop for at få fjernet det skide stillads. Efter Sainte Chapelle gik vi mod Notre Dame – det var også en kææmpe kø, men til forskel far der et godt flow her – jeg tror ikke at vi var i kø mere end et kvarters tid og så var vi inde i denne fantastiske katedral. Et “must see” det er der ingen tvivl om.

 

IMG_1574     IMG_1581     IMG_1589

IMG_1615     IMG_1646     IMG_1686-Edit

IMG_1719     IMG_1730     IMG_1754

IMG_1755     IMG_1775     IMG_1768

 

Efter en laaaang dag med mange km. i benene gad vi ikke at gå ud for at spise. I stedet drønede vi ned og købte nogle franske delikatesser i form af lidt pølse, ost, bagettes og naturligvis en flaske Côtes Du Rohne, som smager fortrinligt af et tandglas fra hotellet.

Faktisk var dette måltid så fremragende, at vi valgte at gentage successen en af de andre dage.

Franske delikatesser krummer ikke i sengen

 

En smutvej til Louvre….

Dagen forinden mødte vi en kæmpe kø foran indgangen til Louvre – vi ville gerne der ind og hilse på Mona, man orkede ikke at bruge ½ dag i en kø. Så jeg kom lige i tanke om, at jeg et eller andet sted havde set, at man kunne købe billetterne i Carafour og på den måde springe køen over. Lige ved siden af vores hotel lå en Carafour og jeg drønede der ned, men kunne ikke lige finde nogle billetter til Louvre der – så jeg hev fat i en sikkerhedsvagt i supermarkedet og spurgte ham. Nu er det sådan, at mine tre år med fransk i gymnasiet ikke lige blev brugt så fornuftigt, som de måske kunne – faktisk krævede det en STOR indsats fra mig at få løftet det fortjente 00 op til et 03 til min studentereksamen. Ham der sikkerhedsvagten var ikke så god til engelsk, men han var ivrig for at hjælpe, så han hev fat i en kunde i butikken som kunne snekke lidt engelsk og præsenterede mig for denne. Desværre vidste han ikke en meter omkring billetter til Louvre, så det hjalp ikke så meget. Så fandt sikkerhedsvagten en anden kunde, som både kunne engelsk og vidste noget om Louvre – da jeg spurgte ham om man lunne købe billetter her i supermarkedet kiggede han på mig som om jeg var en idiot og fortalte at man skulle købe billetter til Louvre …. på Louvre. (Jeg kunne næsten høre sarkasmen i hans stemme og jeg fornemmede at han havde mest lyst til at sige til mig, at man nok heller ikke kunne købe Pampers, opvaskemiddel eller tandtråd på Louvre).

Det var lidt småpinligt og jeg tror nok lige at fruen moppede mig og lå flad af grin over min dumhed…. Nu er jeg jo ikke sådan til at slå af pinden og jeg var sikker på, at jeg havde læst det et eller andet sted – og jow jow jeg fandt det skam også og det var korrekt nok – det var bare ikke i en almindelig Carafour, men i Carefour Outlet, at man kunne købe billetterne. Samme sted stod desuden, at billetterne også kunne købes FNAC, der er en kæmpe elektronikforretning, der bl.a. ligger i Forum des Halles, der er et kæmpe delvist underjordisk shoppingcenter, der absolut også er et besøg værd.

Så den næste dag tog vi Metroen til Les Halles et Châtelet og købte billetter til Louvre og sprang hele køen over. Det tog os mindre end to minutter at komme ind – og jeg vil tro, at der på det givne tidspunkt var adskillige timers ventetid i den almindelige kø for “pøblen”.

Alene den sparede ventetid i køen gjorde at jeg næsten glemte at jeg dagen forinden var totalt til grin i Carafour og var blevet moppet i middelsvær grad fra fruens side.

Louvre er jo fantastisk – vi valgte “bare” at tage den turistede tur i Grand Gallerie og ned og se pyramiderne, der møder hinanden. Næste gang vi kommer til Paris er jeg sikker på, at vi skal der ind igen og se noget mere.

IMG_1947     IMG_1956     IMG_1958

IMG_1959     IMG_1994     IMG_1965

 

Blog indlægget er ikke færdigskrevet ….

Have a Nice day – or two …

Den berømte strandpromenade

Det et trist at måtte erkende, at endnu en af mine ynglings-aversioner er ved at komme til skamme.

Jeg har en håndfuld “ting” som jeg elsker at hade;

  • Frankrig / franskmænd
  • Jazzmusik
  • Apple
  • Gedeost

For et års tid siden havnede vi – ved et tilfælde i Marseilles og vi var faktisk enige i, at der var rart og at franskmænd var nogle rare mennesker. Vi var dog også enige i, at det måtte være en fejl – og et tilfælde, at lige ramte et tidspunkt, hvor de tilfældigvis opførte sig pænt.

Nu sidder vi i Nice og har haft en forrygende dag, med god mad, en masse rare mennesker, en skøn by i et skønt land. Det er ikke fordi vi er ved at blive frankofile, men vi er absolut begejstrede for landet og stedet, og mine fordomme må ryge en tur i skraldespanden sammen med opera, klassisk musik, ballet, Poul Dissing, Blå ost og Sherry, som også en gang var på hade-listen, men nu er ved at udvikle sig til en passion.

Når man nu kigger ærligt tilbage finder man ud af, at de ting, som man startede med at hade, men efterfølgende kom til at holde af er åbenlyse kandidater til at blive passioner.

Eksempler som rødvin, oliven og blå ost, hvor man ved de første mange møder ikke kunne fordrage smagen, men efter lidt træning kom til at holde mere og mere af det kan sagtens sammenlignes med elementer på hade-listen.

Nu er Frankrig / franskmænd altså også på vej ud og – lidt ærgerligt, men det er der ikke noget at gøre ved.

Den dag jeg begynder at synes om jazzmusik og gedeost så synes jeg dog ikke det er sjovt længere – disse aversioner vil jeg altså gerne have lov til at bibeholde – please…..

Dagens besøg på Chagallmuseet og nu her, hvor jeg sidder og skriver på bloggen på hotellets balkon med udsigt over Middelhavet og forventningerne til aftenens kulinariske oplevelser må resultere i en uforbeholden undskyldning til Frankrig og franskmænd.

I respekt for landet og deres indbyggere viser jeg hermed et par billeder fra dette skønne sted 🙂

Markedet ved den gamle bydel

 

Tomater i sjove faconer
Lokalt middel mod dehydrering
Den russiske kirke - desværre spejlvendt
Et spændende museum, men ikke lige billeder til min stue

Jeg vil ha´ kød i poser…

Jeg ved godt, at det er primitivt, men jeg er altså blevet lidt vild med Beef Jerky. http://www.jacklinks.com

Kød i poser

Der er tale om kød, der er stegt eller grillet og eventuelt krydret med peber, chilli eller andet spændende, hvorefter det tørres og kommes i en pose og så er det klar til at blive solgt som snacks. Det skal ikke opbevares koldt og kan således medbringes på farten, når man får lyst til noget kød.

Min favorit er p.t. “Prime Rib – Tender Cuts” – umme – numme – num.

Når jeg kommer hjem skal jeg finde ud af om der er en Dansk importør – hvis ikke, så var det måske noget jeg skulle kaste mig over. Ellers kan man naturligvis købe produkterne på Amazon.com…

For øvrigt undrer det mig, at jeg af og til rammes af Podegra 😉

Der er mindst en falden dansker på Arlington…

De faldne amerikanske soldater har gennem de sidste flere hundrede år fået en plads på Arlington Cemetry, der ligger lige udenfor Washington DC.

Arlington – stedet for de faldne

 

Jeg var ikke helt klar over om der fandtes faldne danskere på Arlington  Cemetery, men i dag fandt jeg ud af at der er mindst en.

Lone og jeg havde netop besøgt John F. Kennedys gravsted, hvorefter vi aftalte, at jeg lige skulle hen og tage et billede af brormand Roberts gravsted og så mødes 5 minutter senere.

Da jeg kom tilbage sad fruen med solbriller på og så ikke ud som om hun hyggede sig. Hun havde taget den på røv og albuer ned af trapperne, har brækket en finger og har slået sit – i forvejen dårlige – knæ og bagdelen har også lidt noget overlast.

Måske er hun den første faldne dansker på Arlington – hvem ved 🙂

Gennemsnitligt er der 27 amarikanere, der får deres sidste permanente adresse på Arlington, hver eneste dag – det svarer til omkring 10.000 nye indflyttere om året – jeg synes, at det er ret så skræmmende ….

Uendelige rækker

 

En af de mest kendte personer på Arlington hedder John, han har ligget der siden 1963 og besøges stadig af mange mennesker, hver dag.

JFK med fru Onasis liggende ved siden af

Mange af hans mest berømte citater er hugget ind i granit rundt om gravstedet – her er et billede af et af mine ynglingscitater:

Det er ikke et spørgsmål om, hvad dit land…….

Tidligere på dagen var vi en smut på Capitol Hill – en STOR oplevelse, som vil blive fæstnet permanent i hukommelsen.

Capitol med Lone i forgrunden

Inden vi tog en Taxi “hjem” til hotellet måtte vi også lige besøge Lincoln Memorial, hvorfra, der er en formidabel udsigt til Washington Monument og Capitol Hill længere ude.

Det står i grundbogsloven, at man skal sidde på trappen og kigge – så det gjorde vi da også.

Udsigten fra Lincoln Memorial

Det er her det sker …

Wahinton DC er et pragtfuldt sted – foråret er ved at blive til sommer – træerne er sprunget ud, blomsterne er i fuldt flor og her er 25 grader.

Når man ser sig omkring er DC et fantastisk sted. Her er rent, folk er venlige, der er masser af grønne områder og det er nemt, at komme rundt.

Nå man er omkring Det Hvide Hus og Capitol, så er luften tyk af helikoptere – sikkert bemandede med Secret Service folk, der passer på.

Der er milioner, de har taget turistbilleder af Capitol, men det skulle ikke fratage mig retten til også at tage et par stykker.

Capitol i en klasisk positur

Et par skud i Metroen blev det da også til – ikke noget særligt, men noget skulle man jo bruge de få minutter, der er mellem togene på.

McPehrsson Station

Og så lige et af futteren i bevægelse.

Futter i flugt

 Og når I nu spørger så pænt så kommer der også lige et billede af udsigten fra vores hotelvætelse. Hotellet ligger på Thomas Circle, kun nogle få blokke fra Det Hvide Hus – det er jo meget rart, at man kan komme hurtigt hjem efter kaffen og cognecén i det ovale værelse – jeg har lidt på fornemmelsen, at Barrack og Michelle inviterer os i aften – hvis ikke, så bliver det nok i morgen.

Udsigten fra hotelværelset - taget i den blå time

Leaving Vegas..

Lige så spændende det er, at opleve Las Vegas – lige så befriende er det, at tage af sted igen.Den evige larm, de mange mennesker, de mange lys og de overdådige indtryk er skønne at møde og lige så skønne at tage afsked med igen.
Lige nu sidder jeg i flyveren på vej fra Las Vegas mod Washington DC. Der er desværre ikke Internetadgang i flyet, så jeg må skrive i bloggen offline 🙂
 
Når jeg tænker tilbage på de 5 dage i Vegas så har vi nået en masse – faktisk nåede vi alt, hvad vi havde planlagt – plus det løse.
Ud over at udforske de mange hoteller (man skal altså have været i Las Vegas for at kunne forstå, at det er en kæmpe oplevelse i sig selv) – så har opholdet bl.a. budt på:
 
Show med David Copperfield – for dem, der ikke kender ham, så er han den største nulevende tryllekunstner og illusionist i verden. Vi så hans optræden på Hollywood Theater på MGM Grand. Jeg har set ham før og var nok lidt skuffet denne gang – havde håbet må at opleve “Flying”, men den havde han ikke på programmet. Jeg synes også, at hans stil var “upassende”, men det er nok mig, der er lidt erhvervs-skadet.
 
Vi fik også billetter til Phantom of the Opera – det er jo vores ynglingsmusical, og vi har fået den idé at vi skal se den når vi er i udlandet. Ind til nu har vi oplevet forestillingen i San Fransisco, London på Broadway i New York og så i København nogle gange – og så kan vi altså ogsåskrive Las Vegas på vores Phantom c.v. Forestillingen i Las Vegas var reduceret en smule, således at den varede knap to timer – nogle af scenerne med meget dialog var skåret væk eller reduceret, mens alle sangene naturligvis var der. Jeg var lidt skeptisk, men det gjorde faktisk ikke noget, at der var skåret lidt hist og her.
Forestillingen var fantastisk i icenesættelsen – dekorationer og specialeffects var i særklasse, mens de sangmæssige præstationer var en anelse under middel. Dog skal Rauls præstation have særdeles flotte ord med på vejen.
Alt er stort i forestillingen – lysekronen er kæmpe stor og når den forlader scenen mødes den med tre andre lysekroner, der forens oppe under loftet. Siderne langs hele teatret er dekoreret med båse, hvor der sidder tilskurer til forestillingen – det var godt nok dukker, men det skabte en fantastisk effekt. Alt i alt var denne udgave af “vores” musical forrygende – og klart over middel.
 
Vi havde også besluttet os for at skulle se en af Cirque de Soleils syv forestillinger, der pt. kører i Las Vegas – og valget fladt på deres nyeste produktion Viva Elvis der blev opført i Elvis Theater i det nyopførte Aria hotel, der ligger mellem Bellagio og Monte Carlo.
 

 Man kan sige, hvad man vil, men Cirque de Solleil sparker numse – Viva Elvis er en hyldest til “The King” og er en blanding af sang, dans, videoklip, anekdoter, akrobatik og special effects. Uanset om man er til Elvis eller ej kan man ikke andet end at facineres over showet – og når man så holder af hans musik, ja så er man nærmest i ekstase i de to timer, som forestillingen varer.

Det kommer nok ikke, som den helt store overraskelse, at 50D-eren også skulle luftes lidt i Las Vegas – jeg havde besluttet mig for noget natteskyderi og det blev til tre timer fra 0:30 til 3:30, hvor diverse steder tålmodigt måtte lægge ryg til mine langtidseksponeringer. Jeg smider et par uredigerede skud op her, men de skal vist have lidt justeringer når jeg kommer hjem.

  

Bellagio udsat for lang lukkertid (ISO 100 – F/9 – 20 sec. / 13mm)
 
 
Fruen mente, at Las Vegas Premium Outlets skulle besøges – ikke fordi, der skulle powershoppes, men det kunne jo være, at de lige havde det man stod og manglede. Jeg kan da fortælle, at der blev brugt en farlig masse $ – og uden at hænge nogen specielt ud – så var alt, hvad jeg købte, en tripple espresso i Starbucks 🙂
 
På Lones fødselsdag spiste vi på “Top of the World”, der er en af de resturanter i verden, med den absolut bedste udsigt. Restauranten ligger på toppen af Stratosptere Tower i 243 meters højde. Gulvet i restauranten drejer rundt, således at man får et view over hele Las Vegas. En runde tager 70 minutter og udsigten er ubeskrivelig. Desværre er fotomulighederne ikke så gode der oppe – så jeg beklager kvaliteten … 
 
 
 Selve restauranten er vist kåret til en af de bedste i området, hvilket vores med i særdeleshed også bar præg af. Lone fik grillede Portobellosvampe med Mozerella, mens jeg fik en hummerbisque. Dertil henholdsvis en Chardonay og en Pinot Gris. Som hovedret vik vi begge en variant af “Surf ´n Turf”, hvor hummeren var skiftet ud med and og Foire Gras – jeg kan hertil kun sige en ting – umme- numme – num. Vinen til “Steak ´n` Quak” blev en Zinfandel fra Nappa – fra en producent, der hedder Venge – denne røg klart ind på 1. pladsen af samtlige Zinfandel-vine jeg nogen sinde havde smagt. Selv om der var tale om en middag i et ret højt prisniveau, så var den det hele værd – og man skal jo ikke glemme, at det jo ikke er hver dag, at man starter nedtællingen fra ikke længere at være sidst i 40´erene….
 
Efter middagen tog vi en tur til Downtown, hvor vi skulle opleve showet på Freemont street – jeg var ret overbevist om at det var en tribute til Queen, de skulle fyre af, men det viste sig at være Kizz i stedet – øv, men det var alligevel en fornøjelse at opleve.
 
Ellers skal jeg ikke undlade, at nævne, at vi i høj grad benyttede os af vores ynglingsdisciplin, når vi skulle have lidt at drikke – ind på et casino – se ud som om at man spiller, og så tage imod tilbuddet om gratis drinks.
 
New Tork New York (ISO 200 – F/13 – 3 sec – 13mm)

De er altså ikke helt normale …

Da jeg var i Las Vegas sidst lykkedes det for mig (efter moderat til middelsvært pres fra familien), at prøve de tre vilde forlystelser, der er på toppen af Stratosphere Tower (http://www.stratospherehotel.com). 
Alle forlystelserne foregår i knap 300 meters højde og er som følger: 

Big Shot, hvor man bliver spændt fast og skudt yderligere 30 meter op i luften. 

 

X-ScreamX-Scream, hvor man sidder i en slags vogn, der bliver skudt 10 meter ud over kanten. 

Ud over kanten

 

Encanity, hvor man drejer rundt i en tingest, der hænger ud over tårnet og man kan se 300 meter ned. 

Hanging High

 

Nu her i 2010 har de så fundet på en ny forlystelse – Las Vegas Skyjump. 

Der er tale om et elastikpring, hvor man hopper ud fra toppen. Desværre havde vi ikke så meget tid da vi var i tårnet, så jeg nåede det desværre ikke Las Vegas Skyjump denne gang. 

http://www.skyjumplasvegas.com/

Kedelige hotelværerelser – ikke altid

Ofte oplever man at hoteller og hotelværelser, der er så kedelige, at men er ved at gå til.

Lige nu er jeg udsat for undtagelsen, der bekræfter reglen. Vi bor på Caesers Palace i Las Vegas – og er blevet opgraderet til en Luxus Siute.

Jeg ved, at Lone er her I suiten et sted, men kan ikke lige finde hende 🙂 Derfor måtte jeg bruge tiden med min 50D i stedet. Et snapshot fra hotelværelsets udsigt ser således ud:

Udsigten fra vores suite på Caesers

Jeg har ikke et billedebehandlingsprogram med, så det er uredigeret.

Tårnet i midten er Stratosphere Tower – der skal vi spise aftensmad i morgen – jeg har bestilt bord i 240 meters højde, så Lones fødselsdag skal fejres med manér.

Hvordan har jeg kunnet leve uden …

Netbook

Som gadget-freak og computer-nørd er det mig en gåde, at jeg har klaret mig ind til nu uden en netbook.

I går fik jeg fat på en sådan fyr – og jeg må bøje mig i støvet – her er fuld valuta for pengene.

Mit valg faldt på en ASUS Eee PC – af flere årsager.

  • Den har i standardudgaven op til 11 timers batteritid
  • Den har i standardudgaven Windows 7
  • Den har en multi-touch pad
  • Den har en Atom N450 inden i
  • Den er ret billig

Jeg har i forvejen et par almindelige bærbare, men det er ofte, at jeg står i en situation, hvor jeg ikke gider at tage en af dem med – udelukkende fordi de fylder og vejer for meget.

Netbook’en kan næsten være i lommen og vil helt sikkert komme med i byen i højere grad, end tilfældet med de store notebooks.

Det tog en times tid fra udpakning indtil den var køreklar med de indstillinger, som jeg ønskede. Alt foregår fuldautomatisk og det spillede fra starten af. Det eneste jeg løb ind i var, at den ikke ville logge på det trådløse net, der hjemme – det brugte jeg lidt tid på, indtil jeg fandt ud af, at jeg tastede en forkert kode ind …..

Den hardwaremæssige kvalitet er lidt blandet. Skærmen er rimelig, kabinettet er også OK – tastaturet er imidlertid ikke noget jeg vil råbe højt hurrah for, men det er brugbart.

Lyden og webkameraet er ikke prangende, men absolut OK.

En anden smart ting er, at man kan boote PC’en i et alternativt mini-operativsystem, hvor der er en browser, noget billedebehandling, Skype, Chat og nogle online spil. Super smart, idet den booter hurtigt og kan bruges uden at man skal bakse rundt i Windows.

Jeg tror, at jeg kommer til at få meget glæde af dyret – ikke mindst på de mange rejser, som året byder på.