Der er mindst en falden dansker på Arlington…

De faldne amerikanske soldater har gennem de sidste flere hundrede år fået en plads på Arlington Cemetry, der ligger lige udenfor Washington DC.

Arlington – stedet for de faldne

 

Jeg var ikke helt klar over om der fandtes faldne danskere på Arlington  Cemetery, men i dag fandt jeg ud af at der er mindst en.

Lone og jeg havde netop besøgt John F. Kennedys gravsted, hvorefter vi aftalte, at jeg lige skulle hen og tage et billede af brormand Roberts gravsted og så mødes 5 minutter senere.

Da jeg kom tilbage sad fruen med solbriller på og så ikke ud som om hun hyggede sig. Hun havde taget den på røv og albuer ned af trapperne, har brækket en finger og har slået sit – i forvejen dårlige – knæ og bagdelen har også lidt noget overlast.

Måske er hun den første faldne dansker på Arlington – hvem ved 🙂

Gennemsnitligt er der 27 amarikanere, der får deres sidste permanente adresse på Arlington, hver eneste dag – det svarer til omkring 10.000 nye indflyttere om året – jeg synes, at det er ret så skræmmende ….

Uendelige rækker

 

En af de mest kendte personer på Arlington hedder John, han har ligget der siden 1963 og besøges stadig af mange mennesker, hver dag.

JFK med fru Onasis liggende ved siden af

Mange af hans mest berømte citater er hugget ind i granit rundt om gravstedet – her er et billede af et af mine ynglingscitater:

Det er ikke et spørgsmål om, hvad dit land…….

Tidligere på dagen var vi en smut på Capitol Hill – en STOR oplevelse, som vil blive fæstnet permanent i hukommelsen.

Capitol med Lone i forgrunden

Inden vi tog en Taxi “hjem” til hotellet måtte vi også lige besøge Lincoln Memorial, hvorfra, der er en formidabel udsigt til Washington Monument og Capitol Hill længere ude.

Det står i grundbogsloven, at man skal sidde på trappen og kigge – så det gjorde vi da også.

Udsigten fra Lincoln Memorial

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.